Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høvdinger antoge Christendommen, især da adskillige
af de Nysomvendte vedbleve som forhen at leve »paa
hedensk Viis«.
Ved Karl den Skaldedes kort efter (877) indtrufne
Død forbedredes heller ikke Tilstanden i Frankrige.
Hans Søn og Efterfølger Ludvig den Stammende lavede
sig vel, efter Opfordring af den utrættelige Grev
Hugo-le-Clerc, til at angribe de Danske paa Loire-Øen,
men hans Sygdom og snart paafølgende Død (879)
standsede Udførelsen af denne Plan. Frankrige deeltes
nu, ovenikjøbet under ødelæggende indre Stridigheder,
mellem hans to unge Sønner Ludvig og Karloman og
svækkedes derved følelig paa samme Tid som danske
Vikingeskarer ikke alene fra England, men ogsaa fra
Danmark af, hvor Forholdet til Saxernes Beherskere
atter var blevet fjendtligt, forenede sig i større Masser,
for med Kraft at hjemsøge især Saxernes, Frisernes
og Frankernes Lande.
Allerede medens Tolvaarskrigen i England var i
fuld Gang og medens Danefolkets Opmærksomhed
maatte deeltagende vende sig did, kæmpede de Danske
ved Aar 873 i deres Hjemstavn mod deres sydlige
Naboer Saxerne. Muligviis kan Kong Ludvig den Tydske
have anseet Tidspunktet for gunstigt til at begynde en
Krig med det ved saa mange Udvandringer altid noget
svækkede Danmark. En Fred sluttedes i al Fald snart
ved Folkegrændsen Eideren mellem Kong Ludvig og
de danske Konger Sigfred og Halfdan, som navnlig
søgte at sikkre Handelens uforstyrrede Gang mellem
Danmark og Saxland. Freden blev af de Danske
besvoret paa deres Vaaben og Kong Ludvig fik i Gave
af Danekongerne, der, som Krøniken siger, ønskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
