Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provence havde erklæret sig uafhængig under en egen
Konge (880).
En paa Grund af disse indre Uroligheder mellem
Ludvig den Tydskes og Ludvig den Stammendes
Sønner begyndt Samvirken standsedes ved Vikingernes
farlige Fremtrængen i de tydske og franske Lande.
Efter Tabet af Provence skyndte den franske Konge
Ludvig den Tredie sig med at forsvare de nordlige
Egne af sit Rige. Efterat han havde vundet en stor
Seir over de Danske ved Saulcourt (i Picardiet) (881),
hvor 9000 Normanner skulle være faldne, byggede han
stærke Fæstningsværker, for at standse deres senere
og videre Fremtrængen. Men han manglede Mænd til
at forsvare disse Værker, der, som det udtrykkelig
hedder, bleve til større Gavn for Normannerne, end
for Frankerne.
Foreløbig var den meest overhængende Fare
overstaaet i Nordfrankrige. Alligevel vedbleve store
Vikingeskarer at hærge i Flandern og i Rhinegnene.
Den tydske Konge Ludvig den Tredie søgte forgjæves
at indtage Normannernes Leir i det kongelige Slot i
Nimvegen; kun efter et Forlig og efter først at have
ødelagt Slottet, droge Normannerne bort. Men snart
efter samlede disse sig paany ved Haslou (d’Esloo) ved
Maasfloden i en befæstet Leir under Anførsel af
Kongerne Godfred og Sigfred, og af Jarlerne Orm og
Half. Efter den tydske Kong Ludvigs Død (882) gjorde
de derfra et Hærgetog langs op ad Rhinen, hjemsøgte
bl. A. Stæderne Trier, Coblentz, Cølln og Bonn, brugte
det keiserlige Palads i Aachen til Hestestald og
plyndrede flere keiserlige Slotte. Ludvigs Efterfølger,
Keiser Karl den Tykke, havde omsider samlet en Hær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
