Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvormed han lagde sig for Leiren ved Haslou. Men
uagtet de Danske forrædersk havde lokket endeel af
Keiserens Mænd ind i deres Leir og dræbt dem,
sluttede Keiseren strax efter en ydmygende Fred
med Vikingerne, dog paa den Betingelse, at Godfred
antog Christendommen imod at erholde de samme
Len i Frisland, som før ham flere danske Konger
havde havt. De andre Høvdinger fik en Sum af over
2400 Pund Guld og Sølv, hvorfor de til Gjengjeld
lovede, at de ikke mere vilde forurolige Keiserens
Lande. Keiseren befalede ovenikjøbet, at ingen af
hans Mænd, under Straf af at miste Liv eller Øine,
maatte dræbe nogen Dansk, der indfandt sig i hans Leir.
Danehæren gik derpaa mod det østlige Frankrige til
Condé, og tog siden Vinterqvarteer i Amiens. Ved
Mellemhandling af den danske Høvding Sigfred, som havde
antaget Christendommen og sluttet sig til Kong
Karloman, der efter sin Broder Ludvigs Død (882) var
Enekonge i Frankrige, blev det afgjort, at de Danske
ogsaa her skulde drage bort imod en Sum af 12000 Pd.
Sølv. De Danske brændte Leiren, en Deel af dem gik
over Bretagne til England, en anden Deel derimod gik
ind i Flandern, og satte sig fast i Nærheden af Løwen.
Dette Sidste var egentlig imod Forliget i Amiens, men
da Karloman imidlertid var død (884), erklærede de
Danske, at de hermed vare løste fra deres Forpligtelser.
Karlomans tidlige Død ved et Vaadeskud paa
Jagten føiede en ny Ulykke til dem, hvoraf Frankrige
allerede saa længe havde været hjemsøgt. Af hele
det gamle Kongehuus i Frankrige var der nu kun et
Barn tilbage: Karl, senere kaldet den Eenfoldige, og
de mægtigste, ledende Mænd indsaae klart, at man paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
