Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrige, navnlig paa Burgund, hvor de Danske ikke
forhen havde været. Men da de kom til Paris, fandt
de Indbyggerne der vel i stor Bestyrtelse, men dog
beredte paa at forsvare sig til det Yderste, idet
Gjennemfarten var standset og spærret ved stærke
Forskandsninger. Fra Forstæderne og fra de fritliggende
Klostre havde Indbyggerne og Munkene begivet sig til
Seine-Øen, som var omgivet med faste Mure og
Taarne. Anføreren for den danske Flaade Kong Sigfred
forlangte af Grev Odo og Erkebiskop Gozlin, at de
skulde indrømme ham og hans Flaade fri Fart paa
Floden. Han vilde i saa Fald skaane Staden. Men
da hans Begjering blev afslaaet, begyndte han i
Slutningen af November 885 en formelig Beleiring af Paris.
Grev Odo og Erkebiskop Gozlin have formodentlig
antaget, at Kong Sigfreds Anmodning om at drage forbi
Paris, kun var gjort paa Skrømt og at det ikke var
hans egentlige Mening at ville besøge Egnene ved
Seinens Kilder. Men det er ikke urimeligt, at Sigfred
vel har beregnet, hvor vanskeligt det vilde i hvert
Tilfælde blive for ham at indtage det velbefæstede Paris,
medens Landet østfor ikke frembød nogen synderlig
Modstand. Desuden var Burgund riigt paa Bytte, især
paa Viin, som synes at have udøvet en mægtig
Tiltrækningskraft paa de til stærk Drik meget hengivne
Danske og øvrige Normanner.
Paris var dog maaskee falden for de Danske
ogsaa denne Gang, naar ikke Erkebispen uafbrudt havde
været tilstede paa alle de meest udsatte Punkter og
derved sat Mod i de Vaklende. Navnlig havde Pariserne
Opmærksomheden henvendt paa at forsvare et Taarn,
som var opført ved Enden af den største Seinebro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
