Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For de Danske gjaldt det nærmest om at
erhverve sig et fast Punkt ved Seinefloden, hvor de
kunde have et Tilhold og samle deres Hovedstyrke,
og hvorfra de tillige kunde gjøre Streiftog i den
omliggende Egn. I den Hensigt bemægtigede de sig
det af Munkene forladte Kloster Saint-Germain-le-Rond,
som de omgave med en Grav og Vold. Da
Indbyggerne i den nærmeste, for al Forsvar blottede
Omegn saae, at de Danske paa denne Maade lavede sig
til et Angreb paa Paris, søgte de mere Velhavende at
redde Liv og Eiendom. Nogle flygtede til befæstede
Stæder i Nærheden, t. E. Rheims; Andre droge endnu
længere bort og atter Andre synes for Penge at have
tilkjøbt sig Fred af de Danske.
I Paris arbeidede man af al Magt paa at forstærke
Befæstningen paa Seinebroen. Taarnet, som især skulde
danne Midtpunktet for Befæstningen, var forneden
opført af Muurværk og foroven af Tømmer, men det var
ikke blevet fuldendt. Med den yderste Anstrængelse
fik man det saavidt istandsat, at det kunde modstaae de
Danskes Anfald, der allerede begyndte to Dage efter
Flaadens Ankomst for Paris. De Danske angrebe først
med Kastespyd og Stene; da dette ikke førte til Noget,
søgte de under et Slags Tag af friske Dyrehuder, som
skulde dække dem mod Pileskuddene fra Taarnet, at
storme dette; snart efter prøvede de paa, med Øxer
at nedhugge Taarnets Grundvold eller dog at skaffe
store Huller deri, og snart igjen lode de brændende
Baade flyde ind under Broen, for at faae den stukket
i Brand. Men de Beleirede forsvarede sig med den
største Tapperhed, heldte sydende Olie og Beeg paa
de Stormende, eller ogsaa lode de store Stene falde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>