Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anglerne til igjen at underkaste sig Ethelstan, som af
Taknemlighed tilbød at ville dele sit Rige med Rolf.
Men Rolfs Hu stod til Frankrige; han drog igjen
tilbage og deelte sin Hær og Flaade i flere Dele,
hvoraf een gik til Girondefloden, en anden til Loire og
en tredie gik op ad Seinen imod Paris. Atter her
gjenlyder saaledes i de gamle Sagn Mindet om Rolfs
og Gudrum-Ethelstans eller i al Fald de i England
bosatte Danskes nøie indbyrdes Forbindelser.
I de første tolv Aar efter Rolfs Ankomst til
Frankrige synes han, hvis man fremdeles tør troe de
ovennævnte Sagn, at have været i uantastet Besiddelse af
Rouen, og derfra at have gjort Vikingetog til de
forskjelligste Egne af Frankrige. Snart hærgede han i
Egnen af Paris, snart ved Loiren, og snart igjen i det
indre af Landet, selv i Burgund. Hans Skibe maae da
have passeret Paris, hvor Karl den Eenfoldige heller
neppe kunde stille Stridskræfter nok til at modstaae
ham. Rolfs Mænd gjorde et riigt Bytte, og førte
bl. A. saameget Qvæg med sig, at Brøndene, hvoraf
deres Hjorder drak, i mange Dage efter vare ganske
udtørrede — et Billede, der dog ogsaa ved en tidligere
Ødelæggelse af Burgund efter Paris’s store Beleiring
benyttes af Krønikeskriverne, for dermed tydeligere at
skildre de Danskes vidtstrakte Hærgen. Det gavnede
kun Frankerne overmaade lidet, at de en enkelt Gang
overraskede de Danske og tilføiede dem et Nederlag,
som t. E. i Chartres, hvor de Danske paa Tilbageveien
til Seinen fra et Tog imod Loire-Egnene havde slaaet
sig formeget til Ro. Der var altid Vikinger nok til at
træde i de Faldnes Sted, medens de Franske, i Lighed
med deres angelsaxiske Frænder, tabte bestandig flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
