Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - I. Udvandringerne fra Norden. Harald Haarfagers Seir i Hafursfjord. Tog til Orkn- og Syderøerne. Islands Bebyggelse. Vikingefærdens Ophør til England og Frankrige. Kampe mellem de Danske og Kong Edvard i England. Hans Seire og Død. Rolfs Udvidelse af Seinelandet. Ragnvalds Erobringer ved Loiren. Begges Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Reglen foretrække, selv med Tab af Udsigt til at
vinde langt rigere Land, at gaae til forhen øde, hverken
meget begunstigede eller meget tiltrækkende Egne,
hvor de uhindret kunde bryde Bygder, grundlægge
en uafhængig Tilværelse og finde et Fristed for det
hedenske Kampliv, som det christne Europa snart ikke
længere vilde kunne yde. De afsides liggende
Færøer synes allerede at have været bebyggede af dem.
Ved et Tilfælde var det fjernere, hidtil ubeboede og kun
af enkelte irske Munke besøgte Island bleven opdaget
i Slutningen af det niende Aarhundrede. Derhen søgte
nu store Skarer af norske Udvandrere baade fra
Syderøerne og fra Norge, hvilke sidste gjerne lagde Veien
over Syderøerne, hvorfra de ikke alene førte Trælle,
men Sæder og Skikke, ja selv i enkelte Tilfælde en
begyndende Christendom med sig til Island.
Udvandringen hertil, som efterhaanden antog et saa
foruroligende Omfang, at Norges Konger søgte at standse
eller dog formindske den ved en formelig
Udvandrings-Skat, havde ved Midten af det tiende Aarhundrede,
efter Forløbet af ikkun 60—70 Aar, skaffet Øen en
Befolkning af næsten 50,000 Mennesker, blandt hvilke
en heel Deel dog allerede vare fødte paa Island.
Sammenstrømningen af Nordmænd over Syderøerne til
Island, der netop foregik, medens danske Vikinger og
Udvandrere i ikke ringere Antal nedsatte sig længere
mod Øst og Syd i deres nyserobrede Lande i
England og Frankrige, var ogsaa kjendelig Aarsag til den
Ro for Angreb af norske og i det Hele taget nordiske
Vikinger, hvorved Irland og Skotland kunde glæde sig.
Begunstigede af indre Stridigheder blandt de i Irland
bosatte Nordmænd lykkedes det endog Irerne (omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
