- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
155

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - I. Udvandringerne fra Norden. Harald Haarfagers Seir i Hafursfjord. Tog til Orkn- og Syderøerne. Islands Bebyggelse. Vikingefærdens Ophør til England og Frankrige. Kampe mellem de Danske og Kong Edvard i England. Hans Seire og Død. Rolfs Udvidelse af Seinelandet. Ragnvalds Erobringer ved Loiren. Begges Død.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

902) at overvinde og forjage Nordmændene i
Waterford og Dublin, hvor dog de norske Kongeriger atter
(914 og 917), efterat flere af de fordrevne Nordmænd
i Mellemtiden havde hærget i Frankrige og muligen
været behjelpelige med Erobringen af Seinelandet,
tilbagevandt deres forrige Omraade og Uafhængighed [1].

Folkerigdommen i Norge og Danmark maa altsaa
i det niende og tiende Aarhundrede have været
overordentlig stor, siden den ved Udvandringerne kunde
omfatte saa mange, vidt adspredte Øer i Atlanterhavet
og saa betydelige Strækninger af Skotland, Irland,
England og Frankrige uden at endda Moderlandenes Kraft
blev tilintetgjort eller altfor følelig svækket. Det niende
og Begyndelsen af det tiende Aarhundrede kan i det
Hele med Rette siges at have været Udvandringens og
Vikingelivets egentlige Tidsalder i Norden. Det var den
nordiske Kæmpeaand, utæmmet i al sin ungdommelige
Friskhed, som dengang freidig aabenbarede sig i
eventyrlige Tog og næsten ligesaa eventyrlige Erobringer
i Østen, Norden og Vesten.

Den sidste Halvdeel af det tiende Aarhundrede,
i hvis første Halvdeels Begyndelse Forliget ved St.-Clair
falder, kan vel endnu vedblivende opvise ikke faa
mindre Vikingetog. Men disse vare ligesom en svag
Efterklang af den tidligere Vikingefærd. Med
Bebyggelserne i England og Frankrige ophørte, især for
Danmarks Vedkommende, den egentlige Vikingetid og
fornemmelig den saakaldte Vesterviking (eller
Vikingefærden til de vestlige Lande), idet de nye Riger


[1]
The Annals of Ulster og the four Masters ad an. 902—917 (hos
O’Connor Script. rer. Hib.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free