- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
158

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - I. Udvandringerne fra Norden. Harald Haarfagers Seir i Hafursfjord. Tog til Orkn- og Syderøerne. Islands Bebyggelse. Vikingefærdens Ophør til England og Frankrige. Kampe mellem de Danske og Kong Edvard i England. Hans Seire og Død. Rolfs Udvidelse af Seinelandet. Ragnvalds Erobringer ved Loiren. Begges Død.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sluttede sig paa det Nøieste sammen imod de
fremmede, danske Erobrere, hvorimod disse i Danelagen
havde at kæmpe, ikke alene mod ydre, men ogsaa
mod indre Fjender, nemlig mod den indfødte, endnu
ikke ganske underkuede angelske Befolkning. Desuden
svækkedes de Danskes Styrke aabenbart ved deres
Høvdingers altfor store Lyst til Uafhængighed og
Selvregjering. Østangel vedblev som et eget Rige i Reglen
at være adskilt fra Nordhumberland, der igjen ofte var
deelt mellem flere danske Smaakonger. Af og til
sluttede vel ogsaa de Danske fra disse forskjellige Riger
sig nøie sammen. Men de følgende Kampe med
Angelsaxerne viste noksom, hvormeget der manglede dem
en kraftig Enekonge, som stadig kunde give deres
Forsvar og Angreb fornøden Sammenhold og Styrke.

Kong Edvard maatte iøvrigt strax ved sin
Regjeringstiltrædelse stride med indre Uroligheder. En
Frænde Ethelvald eller Alvald meente at have større
eller i al Fald ligesaa gyldigt Krav paa Kongedømmet i
Wessex, og reiste Oprørsfanen. Da han dog snart
blev nødt til at flygte, begav han sig til de Danske i
Nordhumberland, af hvem han blev tagen til Konge.
I Nordhumberland havde der indtil Aaret 894 i York
hersket en Konge Gudrød, efter hvis Død hans Sønner
Olaf, Sigtryg og Ragnvald vare komne til Herredømmet.
Men endog disse Konger maatte lyde under Ethelvald,
der ogsaa nu lod, upaatvivlelig i York, formelig
udpræge Mynter [1], aabenbart i Egenskab af dansk
Overkonge i Nordhumberland.


[1]
En af disse med Overskrift: »Alvvaldu. dns. (dominus) ds. (dominus)
rex« er afbildet i Hawkins’ Beskrivelse over Cuerdale-Fundet Pl. X.
fig. 135.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free