Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN
- II. Den danske Bebyggelse af Seinelandet. Danske Steds- og Folkenavne. Dansk Sprog. Danske Institutioner. Tilsvarende Forhold i Danelagen i England. Den danske Nationalitets Styrke og Betydning i England og Frankrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter de der voxende Træers Beskaffenhed, t. E. efter
Bøg, Lind, Torn, EI og Esk, hvortil stundom føiedes
Endelsen -tot (Toft) [1], der ogsaa hyppig brugtes i andre
Sammensætninger t. E. »Appetot«, (forhen »Apletot«,
Æbletoft), »Lilletot« (Lilletoft). Opryddet Skovland eller
Jord, afsondret til Dyrkning, blev, ligeledes efter dansk
Skik, kaldet -»tuit« eller -tvede. Andre Steder fik
tilsvarende, reent danske Navne, efter Bække t. E.
»Lillebec« (Lillebæk), »Langebec« (Langebæk), »Mobecq«,
forhen »Molebec« (Møllebæk?), efter Dale som
»Becdale« (Bækdal). Enkelte, mindre Gaarde eller
Jordstykker kaldtes »boel« eller Boel [2]. Flere samlede
Gaarde kaldtes ogsaa paa ægte dansk Viis By, »bu«,
»but«, som »Bourguebu« (Borgeby), hvoraf igjen
»Butot« (Bytoft), medens Udflyttergaarde stundom bleve
kaldte Torp eller »tourp« [3].
[1]
T. E. »Iquelon« (Egelund), »Ecquetot« (Egetoft), »Bouquelon«
(Bøgelund), »Bouquetot« (Bøgetoft). »Tournelon« (Tornelund), »Tornebusc«
(Tornebusk), »Lintot« (Lindetoft), »Eletot« (Elletoft) o. m. fl.
[2]
Om »Boel« i Normandiet see Leopold Delisle: Études sur la
condition de la Classe Agricole et l’État de l’Agriculture en Normandie.
Evreux 1851. 8. pag. 396—397.
[3]
At Stedsnavnene i Normandiet paa -torp virkelig ere gammeldanske,
fremgaaer deraf, at de i Frankrige kun findes i Normandiet ligesom de
ogsaa i England kun forekomme indenfor Danelagens forrige Grændser,
hvor de tilmed hyppig ere sammensatte med reent danske Ord og
Navne. Den i det elvte Aarhundredes Slutning i England affattede
Domes-day-book har t. E. Torgrimestorp og Aschiltorp (i Yorkshire),
Sculetorp (Northamptonshire), Haroldestorp (Lincoln), Ollauestorp
(Nottingham), Sueinestorp (Norfolk) o. fl. altsaa med de danske Folkenavne
Thorgrim, Eskil, Skule, Harald, Olaf og Svend. Domesday-book
indbefatter heller ikke et eneste Stedsnavn paa -torp fra den
gammelsaxiske Deel af England. Den har de første ved Danelagens Grændser,
nemlig et enkelt i Surrey, Berk- og Gloucestershire, men derefter
længere mod Nord ind i Danelagen har den i Suffolk 5, Norfolk 33,
Northampton 21, Leicester 15, Nottingham 23, Lincoln 75 og York
128 -torpe’r, hvilke ovenikjøbet paa det Nøieste slutte sig til de
utvivlsomt danske -by’er. Saaledes Danebi og Danetorp (Yorkshire),
Frisebi og Frisetorp (Leicester og Lincoln), Scotebi og Scotorp
(Nottingham og York), Wichingeby og Wichingastorp (Lincoln og York) m. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/erobring/0203.html
