Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - II. Den danske Bebyggelse af Seinelandet. Danske Steds- og Folkenavne. Dansk Sprog. Danske Institutioner. Tilsvarende Forhold i Danelagen i England. Den danske Nationalitets Styrke og Betydning i England og Frankrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England, upaatvivlelig baade med de gammeldanske
Lande og med de nye norske Riger i Irland, hvorved
tillige Søfart og Handel fik et hidtil ukjendt Opsving.
Selv om de sædvanligst ægtede indfødte frankiske
Qvinder, hvilket udtrykkelig siges, idetmindste stundom,
at være skeet »paa dansk Viis«, glemte de ikke
strax deres Modersmaal. Tvertimod satte de sig senere
endog kjækt til Modværge mod det fremtrængende
Frankersprog og de dertil knyttede frankiske Sæder og
Skikke. Thi ogsaa særegne Retssædvaner i deres
gammelnordiske Form og med deres gammelnordiske
Navne havde Normannerne fra Danmark overført til
deres nye Hjem ved Seinens Bredder [1]. Som Erobrere
og Herrer havde de heller ikke nødig strax ganske at
opgive Institutioner, hvortil de af stolt Frihedsfølelse
vare nøie knyttede, og for hvis Bevarings Skyld de
tildeels vare udvandrede fra deres Fædreland.
Men ere Sporene af disse Institutioner i den
allerførste Bebyggelsestid, som Følge af de historiske
Efterretningers Mangelfuldhed, svage og næsten, paa Navnene
nær, forsvundne i Seinelandet, fremtræde de samtidig
noget klarere i Danelagen i England hos
Seine-Normannernes her uden Sammenligning talrigere bosatte
danske Frænder. Det var ikke alene i de saakaldte
»danske Femborge«, at den danske Lov væsentlig
gjaldt, men det Samme var, efter de angelsaxiske
Loves stadige Vidnesbyrd, ligeledes Tilfældet i
Danelagens øvrige Omraade, saa Daneloven i den
kommende Tid med Føie kunde stilles ved Siden af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
