- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
186

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkningerne af de blandede Ægteskaber mellem
Danske og Franker viste sig allerede, da Rolfs Søn
William som Danernes eller Normannernes Jarl [1]
besteeg sin Faders Høisæde. Williams halv frankiske
Herkomst og hans Hovedstad Rouens Nærhed ved de
øvrige frankiske Egne, bragte ham, som det synes,
strax ind under en overveiende frankisk Indflydelse.
Forbittrede herover gjorde de i Bayeux og den
nærmeste Omegn bosiddende normanniske Høvdinger Oprør.
I Spidsen for dem stod Riulf, som, sandsynligviis for
ret at kunne optage Kampen med Frankerne, havde af
William forlangt Afstaaelsen af al Landet Vest for
Floden Rille. Da imidlertid William havde afslaaet
dette Forlangende, gik Riulf med sine Mænd mod
Rouen, hvorefter William tilbød at ville afstaae en
endnu større Landstrækning, end Riulf fra først af
havde forlangt. Men Riulf, som ved sit Held var
bleven overmodig, fordrede nu hele Seinelandet med
Tilføiende, at William skulde begive sig bort til sine
frankiske Frænder. William, der ved denne Leilighed
havde tabt Modet, vilde ikke alene ikke møde Riulf i
Kampen, men var endog tilsinds at forlade sit Land
og søge Hjelp hos sin Slægtning Grev Bernhard af
Senlis. Han havde allerede begivet sig udenfor Rouen
og saa fra de herværende Høider med Skræk ned paa
Fjendernes store Skarer, da een af hans mægtigste
Høvdinger, Bernhard den Danske [2], truede ham med,


[1]
Dudo af St. Qventin (Duchesnius Hist. Norm. Script. p. 92) kalder
William »Dux Dacorum« og hans Normanner: »Dacigenæ«.
[2]
Denne af Seinelandets Uafhængighed ogsaa senere høit fortjente Mand
kaldes af Dudo af St. Qventin (Duchesnius: Hist. Norm. Script. p. 95-96,
119-22 sq.), stadig den Danske: »Dacigena Beruardus«; (Willelmus)
dixit ad »Bernardum Dacigenum militem« &c. Til Forskjel
fra Grev Bernhard af Senlis benævnes han ogsaa Bernardus
Rothomagensis
(ɔ: fra Rouen) et Dacigena (p. 121). Et lignende Tilnavn
»den Danske« (»Dacus«, »Danus«, »Dacigena« »de Danimarche«)
havde senere mange af de Danskes Efterkommere baade i Frankrige og
England. Endnu den Dag i Dag bære ikke faa Familier i Normandiet
det tilsvarende Navn »Le Danois«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free