Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ethelstan, som netop paa den Tid krigede mod de Danske.
En anden bretonsk Høvding anerkjendte derimod
Williams Overhøihed, hvorved Normannernes Magt i
Bretagne synes at være bleven endnu større, end i
Rolfs Tid. William forstod saaledes nok at føre det
lange, med Guld og Ædelstene prydede Sværd, han
altid bar ved sin Side, hvoraf han fik Tilnavnet
»Longaspada», »Longucpee« eller Langsværd. I
Mellemriget efter Karl den Eenfoldiges Død (929) hyldede
William den samme Kong Rudolph, med hvem hans
Fader før havde kæmpet og senere sluttet Forlig.
Rudolph forlenede i den Anledning William (933) med
Bretagnes Kyster og med endeel af de Loiren
omgivende Egne [1]. Kort efter at William havde været
saa heldig at seire over Oprøreren Riulf, nedkom hans
Hustru Sprota, hvem han havde ægtet »paa dansk
Viis», i Bayeux med en Søn, der blev kaldet Richard.
Denne Søn sendte William senere fra Rouen til Bayeux
for at opdrages paa Dansk, da Folket i Bayeux og
Omegn, der laa mere afsides, end Rouen, dengang talte
almindeligere Dansk, end Fransk eller Romansk [2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
