Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men medens William saaledes ved Tapperhed,
Djærvhed og ved Omhu for Bevaringen af det danske
Sprog i sin Slægt mindede om sin danske Herkomst,
var han i andre Henseender, især i religiøs Retning,
saa stærkt paavirket af sit frankiske Slægtskab og af
sine frankiske Omgivelser, at der ikke mere var noget
Spor til, at han var Søn af en Mand, der havde
offret hundrede christne Fanger til de hedenske Guder.
William var allerede i den Grad behersket af sin Tids
religiøse Sværmeri, især for Munkevæsnet, at han altid
bar en Haarskjorte paa sit blotte Legeme, og at han
for Alvor stadig nærede den Plan at ombytte sit
Langsværd med en Munkekutte i Klostret Jumiéges.
Tiltrods for denne sygelige Livsanskuelse hos
ham, hævede Seinelandet sig dog i indre Kraft og
ydre Anseelse under hans Herredømme. Da Ludvig
med Tilnavnet »d’Outremer« fra England var kommen
hjem til Frankrige og var bleven udraabt til Konge
her (936), stillede William sig vel i Begyndelsen paa
hans Side. Men William brød sin Eed og først da
Ludvig truede med at angribe hans Land, faldt
William til Føie og blev til Gjengjeld paany
forlenet med Seinelandet [1], som indbefattede de til
Bretagne grændsende Egne ved Avranches og Coutances.
William synes fra nu af at have viist sin Lensherre
baade Troskab og Hengivenhed. Senere (941) stod
han ogsaa Fadder til Kong Ludvigs Søn Lothar.
Seinelandets Behersker, som fuldtvel kunde maale sig med
de fleste af den franske Krones mægtigste Lensmænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
