207 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Eriksmaal«, i hvilket Odin og Valhals øvrige Guder
med Glæde og Hæder modtage den djærve Kæmpe,
som med fem Konger i sit Følge kommer til Valhal,
for at øge Einheriernes stolte Skare. »Erik var en
høi og smuk Mand, stærk og meget modig, en stor
Kriger, seiersæl, men af faa Ord, iilsindet, uvenlig og
grusom. Hans Dronning Gunhilde var den fagreste
blandt Qvinder; hun var klog, havde Kjendskab til
mange Ting, var underholdende og vittig. Men hun
var tillige i høieste Grad underfundig og grusom« [1].
Det var hende, Erik for en stor Deel kunde takke for,
at han havde mistet sit Kongedømme i Norge, og det
var vistnok ogsaa hende, som væsentlig bidrog til, at
det ikke gik Erik bedre i Nordhumberland.

[1]
Snorre Sturlesen: Harald Haarfagers Saga cap 46. Den udførligste
og bedste Sammenstilling af Sagaernes og Krønikernes Beretninger om
Erik Blodøxe findes iøvrigt hos Munch (Det norske Folks Hist. I.
583-604, 703-710 og 726—733). Uomtvistelige Vidnesbyrd om
Eriks Kongedømme i Nordhumberland og om hans Samtidighed med
Olaf Kvaran og Kongerne Edmund og Edred afgive disse Kongers
Mynter, af hvilke flere ere prægede af de samme Myntmestre, ja endog
stundom med de selvsamme Myntstempler og i samme By, York. Jfr.
t. E. 1) Adv. ONLAF. REX. Rev. INGELGAR. MO. 2) ERIC. REX. N.
Rev. INGELGAR. MO. 3) EADMVND. REX. EB Rev. INGELGAR. MO.
Ligeledes 1) Adv. ONLOF. REX. I. Rev. BACIALER. 2) Adv. EADMVND.
REX. Rev. BACIALER. (Ruding Pl. 11 og 18). Een af Eriks
Myntmestre HVNRED har ogsaa præget Mynter for Kong Edred. Erik,
som i det Hele, maaskee til sine forskjellige Regjeringstider, har
ladet udpræge flere forskjellige Mynttyper, kalder sig paa disse, foruden
REX. N. (sandsynligviis Northumbriæ?) tillige REX. EFOR † (ɔ: Eforvic
eller York), REX. E. N. (ɔ: Eforvic Northumbriæ), og REX. AL.,
formeentlig enten i Almindelighed ANGLORVM eller særligt med Hensyn
til Østangel, hvis Hersker han da ogsaa, idetmindste til en Tid, maa
have været. Ligeledes ANLAF (Eriks Samtidige, Olaf Sigtrygsøn) kalder
sig paa een af sine Mynter REX. A (Ruding Pl. 11). Originalerne til
disse Mynter ere i det Brittiske Museum i London. Aftryk af dem
findes i det Kgl. Myntcabinet i Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0232.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 207 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|