Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ovenikjøbet var Erik Nordmand og Hedning, hvilket yderligere
maatte vanskeliggjør hans Stilling der. Thi selv om
de Danske vilde lade sig beherske af en fordreven
norsk Konge, efterat han og hans Sønner først nøie
havde sluttet sig til Danekongen Harald Blaatand, kunde
dog saa fromme og ydmyge Christne, som de danske
Nybyggere i Reglen vare, neppe i Længden finde sig i
at lyde under en hedensk Vikings skaanselløse
Herredømme.
Efter Eriks Forjagelse (954) og Fald ophørte
Nordhumberland at have særegne danske eller
dansk-norske Konger. Det blev et Jarledømme i Eriks
Banemand Aasulfs Æt. Men ligesom Kong Edmund efter
Nordhumberlands Undertvingelse havde kaldt sig REX.
EB. (ɔ: Eboraci eller Ebraice) eller Konge i York,
saaledes kaldte hans Efterkommere sig endnu stundom
REX. N. eller Konge i Nordhumberland, hvilket
unægtelig bestemt tyder hen paa, at Nordhumberland
under de angelsaxiske Kongers Overherredømme
vedblev at betragtes som et særeget Kongerige [1]. Hele
Danelagens Selvstændighed var saaledes ikkun
tilsyneladende kuet og tilbagetrængt. Snart igjen skulde den
yttre sig levende under andre Former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
