Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at gjøre Tog udenlands, vare de Danske i Frankrige
og England væsentligst henviste til, ganske alene at
bestaae Kampen mod deres langt talrigere Fjender,
Frankerne og Angelsaxerne. Det var derfor intet Under,
at det danske Jarledømme i Seinelandet efter en
trediveaarig, næsten fuldkommen afsondret Bestaaen kunde
være paa Afgrundens Rand, eller at de danske
Kongeriger i Danelagen efter en endnu længere, fortvivlet
Kamp kunde miste deres tidligere Selvstændighed og,
tildeels idetmindste, gaae op i det angelsaxiske
Kongedømme.
Men ikke destomindre, tiltrods for al Tilbagegang
i de danske Nybygder, var hverken de Danskes Kraft
eller deres Fremtidshaab derved endnu knækket. Den
overhængende Fare lod dem søge Hjelp hos Venner
og Frænder, fornemmelig dog hos Danmarks Konger.
Indtil Omstændighederne her bleve saavidt modnede,
at Hjelpen kunde ydes, vidste de med ægte
gammelnordisk Snildhed og Seighed ikke alene at holde sig
oppe i deres afskaarne og stærkt udsatte Stilling, men
endog i flere Henseender at udvide deres eengang
vundne Omraade.
Da saaledes i Seinelandet efter William
Langsværds Mord (942 eller 943) hans Søn og Efterfølger
Richard ikkun var et Barn, søgte de normanniske
Høvdinger og blandt dem Rodulf, Asmund og især
Bernhard den Danske (den Samme, som forhen saa kraftig
havde opmuntret William til at bekæmpe Oprøreren
Riulf), af al Magt at bevare det Herredømme for
Richard, som den franske Konge Ludvig aabenbart nok
vilde tilegne sig. Med den dem egne Snuhed fattede
de snart, at det var sikkrere strax, idetmindste paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
