Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdrager. Til Greve eller Befalingsmand i Rouen
indsatte Ludvig midlertidig Herloin, som i en tidligere
Strid med Arnulf af Flandern havde havt Normannerne
til Bundsforvante og som endnu var fjendtlig sindet
mod Arnulf, men som alligevel snart paa Kong Ludvigs
Opfordring forsonede sig med ham, uagtet Arnulf som
William Langsværds Morder maatte være Normannerne
særdeles forhadt. Kort efter viste det sig tydeligere,
hvorledes alle Kongens Bestræbelser gik ud paa, at
tilbagevinde Seinelandet. For nemlig at faae udført de
Planer hertil, hvormed han ikke selv vovede at træde
aabenlyst frem, sluttede han en hemmelig Forbindelse
med een af Normannernes og deres Jarlers nærmeste
og farligste Naboer, den mægtige Grev Hugo af
Paris. Da der vesterpaa i Seinelandet endnu viste sig
Skarer af hedenske Vikinger, gik Hugo imod dem,
hvorefter han erobrede Staden Evreux. Det saa i
Førstningen ud som om denne Erobring var bestemt
for Hugo selv. Men da han kort efter overgav Byen
til Kong Ludvig, der viste ham særdeles Gunst, ja
endog udnævnte ham til Hertug af Francien, fik
Normannerne Mistanke om videre gaaende Aftale imellem
dem, og begyndte for Alvor at frygte for deres Lands
Selvstændighed og for deres unge Jarls Sikkerhed.
Asmund, Richards Opdrager, besluttede sig omsider til at
flygte med ham fra den kongelige Residentsstad Laon,
hvor de holdtes som i et Slags Fangenskab. Richard
skulde anstille sig syg, medens Asmund under en
Forklædning som Staldkarl skulde bære ham bort i et
Høknippe. Planen var lagt med ægte normannisk List,
saa de undkom lykkelig, hvorover der hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
