Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der mulig gjennemskuede Normannernes List, at blive
venskabeligere, ja Frankerne i Ludvigs Følge ymtede
stærkt om, at Kongen burde udjage alle Normannerne
dg fordele deres store Eiendomme og selv deres
Hustruer blandt sine egne troe Mænd.
Forfærdede herover saae Normannerne ikke nogen
anden Udvei til Frelse, end en kraftig Hjelp fra deres
danske Frænder, i hvilken Anledning den utrættelige
Bernhard den Danske i al Stilhed henvendte sig til de
Danskes Konge Harald.
Allerede i Slutningen af Williams Levetid siges en
dansk Konge Harald at være kommet til Seinelandet,
hvor han fandt en god Modtagelse, og hvor William
overlod ham Landskabet Cotentin. Ellers fortælles det,
at Kong Harald var Herre i Bayeux paa den Tid, da
Bernhard den Danske anmodede ham om Understøttelse.
Ikke usandsynligt er det, at Harald noget tidligere
kunde være bleven indkaldt til Hjelp mod de Franske,
og det er da ganske naturligt, at han har havt sit
Standqvarteer og søgt sin væsentligste Støtte i det
meest danske Landskab, i Egnen af Bayeux, hvilket
mulig endog nærmest kan have fremkaldt eller
fremskyndet Hertug Hugos Angreb paa og Beleiring af denne
Stad. Med sin fra Danmark medbragte stærke Flaade
var Harald landet ved Cherbourg, og Ludvig fandt derved
Tilstanden saa betænkelig for sig, at han gik ind paa
at møde Harald ved Floden Dive paa Grændsen af
Landskabet Bessin, for at underhandle med ham.
Men ved dette Møde opførte hverken Normannerne
eller Harald sig ganske ærligt mod Ludvig. Det kom
til Strid mellem Frankerne og de Danske. Herloin,
Greve af Rouen, blev strax dræbt af de over hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
