Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frafald og hans Forbund med William Langsværds
Morder forbittrede Normanner; Kong Ludvig selv blev
fanget af de Danske, og Skjøndt det lykkedes ham at
undslippe til en Øe i Seinen eller til Rouen, blev han
dog snart gjenkjendt, og i nogen Tid holdt i
Fangenskab af Bernhard den Danske og det af ham ledede
nationale, normanniske Parti. Kong Ludvig fik heller
ikke sin Frihed igjen, før han havde erklæret sig
tilfreds med for Fremtiden at blive hyldet som
Normannernes Lensherre uden derfor at gjøre nogen videre
Paastand paa deres Land, og før han til Sikkerhed for
Opfyldelsen heraf havde stillet een af sine Sønner som
Gidsel. I en højtidelig Sammenkomst med
Normannerne ved St. Clair ved Eptefloden maatte Kongen
derefter formelig paany afstaae Seinelandet til Richard,
som endog skal have erholdt vedtaget den for de
franske Konger ydmygende Bestemmelse, at ved Møder
imellem de franske Konger og de normanniske Jarler,
skulde Jarlerne have Ret til at bære et Sværd,
hvorimod Kongerne ikke maatte have noget Værge, ikke
engang en Kniv. Under alle Omstændigheder
betragtedes Richard nu næsten som Konge i Seinelandet;
»han viste heller ikke Lydighed mod Nogen uden imod
Gud«. Først efter i en saadan Grad at have sikkret
Richard Besiddelsen af hans Fædrenerige, vendte
Harald hjem til Danmark med sin Flaade, rigt beladt
med Bytte [1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
