Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterat dette Land i omtrent hundrede Aar havde
været forskaanet for Angreb af Vikinger, hjemsøgte en
normannisk Flaade (Aar 951) Galliciens Kyst. Nogle
Aar senere (964) viste Normannerne sig igen der,
indtoge atten Stæder og hærgede vidt og bredt.
Forgjæves søgte Spanierne at modsætte sig dem.
Betegnende nok berettes det, hvorledes Normannerne
efter et Slag, i hvilket de havde overvundet Spanierne,
randsagede Valpladsen og mellem de Døde fandt Sorte
eller Blaamænd, som vakte deres høieste Forbauselse.
Igjen i Aaret 969 landede en normannisk Flaade paa
100 Skibe, under Anførsel af Kong Gudrød, i Gallicien,
især for at hærge den rige Stad Compostella.
Normannerne kæmpede sig frem, tiltrods for den
Modstand, de mødte, og gjorde rigt Bytte, indtil Greven af
Gallicien slog dem i Nærheden af Havnen Ferrol i
Gallicien, dræbte en stor Mængde af dem, blandt andre
Høvdingen Gudrød, og opbrændte deres Flaade [1].
De Vikingeskarer, der saaledes hærgede paa Spaniens
Kyster, have vistnok tillige været blandede med Resterne
af de Danske, som i længere Tid havde sat sig fast
ved Loirefloden, da disse, efterat de havde vundet Nantes
og den omliggende Egn, pludselig forsvinde af Historien.
Det Rimeligste er vel, at de ikke have formaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
