Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uafbrudt fortsatte Indvirkninger deels fra Tydskland paa
den jydske Halvø og deels fra England, Skotland og
Irland paa de danske Øer og paa den skandinaviske
Halvø havde af og til fremkaldt Seire for det jævnt
tiltagende christelige Parti. Men den milde
Christendom maatte snart igjen vige for det Nordboerne ulige
mere tiltalende Hedenskab, der gav den djærve Kriger
en lokkende Udsigt til et fortsat, herligt Kampliv med
Heltene i Odins lysende Valhalla. Saaledes svandt under
Kong Harald Blaatands Herredømme den Christendom,
som Kong Hakon »Aðalsteinsfostri« fra England havde
søgt at udbrede i Norge, og saaledes svandt paa samme
Tid den Christendom i Danmark, hvorfor indtil da især
tydske Udsendinge saa ivrig havde virket.
Men de tydske Keisere iagttoge med lige Frygt
deres danske Naboers Tilbagefald til Hedenskabet og
deres i foruroligende Grad tiltagende Vælde, saameget
mere som Keiserrigets egne Grændser ingenlunde vare
sikkre for Angreb fra Danmark. Mellem Aarene 970
og 980 skal derfor ogsaa den tydske Keiser Otto selv
have gjort et Tog til Danmark. Han blev længe
standset af den stærke Grændsevold Danevirke, som
var forsynet med faste Træbeklædninger og talrige
Trætaarne, og som blev kjækt forsvaret baade af Kong
Harald Blaatand og af den ham undergivne Hakon
Jarl fra Norge. Men en fordreven norsk Kongesøn
Olaf Tryggvesøn, som var en Fjende baade af Harald
Blaatand og af Hakon Jarl, fordi de sade inde med hans
Fædres Rige, og som tildeels derfor havde sluttet sig
til Keiseren paa hans Tog mod Danmark, siges at have
givet det Raad at opbrænde Danevirkets Træmure,
hvilket Keiseren udførte med saadant Held, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
