- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
247

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gyda, Søster til den dansk- eller norsk-irske Konge Olaf
Kvaran (eller maaskee rettere Olaf Kvarans Datter), der
tidligere havde været gift med en engelsk Høvding.
Olaf opholdt sig nu snart i England, snart i Irland og
havde saaledes gunstig Leilighed til at blive bekjendt
med Englands Forhold og til desuden at skaffe sig
Anseelse og Magt i Landet [1].

Efterat Svend og Olaf havde lagt Planer op om i
Fællesskab at hærge, ja mulig endog gjøre Erobringer,
indtoge »de danske Mænd« (991) Gipesvik (Ipswich i
Suffolk), og udstrakte deres Ødelæggelser til andre
Egne af Østangel. I dette af mange danske Slægter
tildeels bebyggede og beherskede Land vare de Danske
og Nordmændene i det Hele heldige. Ealdormannen
Byrthnoth, som blev haanlig udæsket af dem, skjænkede
sine Eiendomme til Kirken, og gav sig derpaa tappert
i Kamp mod de Fremmede. Efter en djærv
Modstand blev han dog overvunden og fældet, ved Maldon
i Essex, og hans Hoved bortført som Seirstegn af de
Danske. Angelsaxerne havde sat særdeles Lid til den
af Byrthnoth sammenbragte, men nu ødelagte
Hærstyrke; thi kort efter hans Fald var Ethelred ude af
Stand til med noget Haab om godt Udfald at møde
sine Fjender. Paa Grund af den store Rædsel, der
allerede herskede ved Søkysten, blev han endog
nødsaget til at antage det Raad, som Erkebiskop Sigeric
gav ham, nemlig at bortkjøbe de Danske eller i al
Fald kjøbe sig Fred af dem paa samme Maade, som
de franske Konger i sin Tid havde maattet tilkjøbe sig


[1]
Olafs Barndoms- og Ungdomshistorie er udførlig og kritisk skildret af
Munch (Det norske Folks Hist. II. 225 sq.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free