Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til den fjendtlige Flaade. Angelsaxernes Angreb paa den
danske Flaade mislykkedes derfor, saa de Danske kun
tabte eet Skib. Noget efter kom det til en ny Kamp,
i hvilken det lykkedes endeel angelsaxiske Skibe fra
London og Østangel at tage Elfrics Skib tilbage, uden
at de dog, som det synes, opnaaede at fange Elfric
selv. Ethelred hævnede sig imidlertid paa hans Slægt
ved at lade udstikke Øinene paa hans Søn.
Fra det sydlige og sydostlige England, som
hidtil udelukkende havde været hærget, gik nu
Danehæren imod Norden til de af dens Landsmænd stærkest
bebyggede Egne. I Begyndelsen saa det ud som om
Danelagens Indbyggere her vilde gjøre Modstand mod
de Danske, der efter Indtagelsen af Bamborough vare
seilede op ad Humberen, hvor de hærgede saavel i
Lindisey som i Nordhumberland. Men da
Nordhumbrerne havde samlet en Hær imod dem, viste det sig,
at de Danske dog kunde regne paa deres oprindelige
Slægtskab med dem; thi de tre nordhumbriske
Anførere Frænd, Godwine og Frithegist vare de Første,
der toge Flugten. Efterat de Danske og Nordmændene
formeentlig saaledes havde forvisset sig om, at
Stemningen i Nordengland ikke var ugunstig for dem,
vendte de i det følgende Aar (991) med forøget Kraft
og paa en for Angelsaxerne høist truende Maade
tilbage til det sydostlige England.
Paa Jomfru Marias Fødselsdag (den 8de September)
lagde nemlig Olaf og Svend sig udenfor London med
94 Skibe. Efterat de forgjæves havde forsøgt paa at
afbrænde Staden, vilde de have taget den med Storm.
Men de mødte her en uventet og stærk Modstand af
Borgerne, som trygt stolede paa den hellige Jomfrues
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
