Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertug Richard den Andens Søster Emma,
»Normandiets Ædelsteen«, som i lige Grad var udmærket ved
Skjønhed og Dyd [1].
Men selv efter det senest afsluttede indbringende
Forlig fandt de Danske sig ikke foranledigede til at
forlade England. I det Høieste turde Svend nu være
gaaet hjem til Danmark, hvorimod hans Hær forblev
ganske rolig liggende i eller ved Wessex. At denne
Danehær ikke alene havde til Hensigt at vinde Bytte,
men at den, i Lighed med den store Danehær i Kong
Alfred den Stores Tid, forfulgte en bestemt
Erobringsplan, sees alene deraf, at den vedvarende lod
saagodtsom hele Danelagen være ganske uberørt, hvorimod
den saa at sige udelukkende holdt sig til Kongeriget
Wessex, altsaa til den gamle angelsaxiske, mod
Nordboerne fjendtligsindede Deel af Landet. Øiemedet
hermed var kjendelig at svække og maaskee heelt
tilintetgjøre den angelsaxiske Magt ved stadig at ramme
den paa føleligste Sted, i Kongeriget Wessex. Havde
Hæren bestaaet af enkelte, mere tilfældig forenede
Vikingeanførere, der kun søgte Bytte, vilde der Intet
have været til Hinder for, at den ogsaa stadig kunde
have hærget paa Danelagens Kyster. Selv i Norden
hjemsøgte Vikingerne ubarmhjertig de nordiske Landes
egne Kyster, saa der ikke af Slægtskabs Hensyn alene
kunde være Anledning til at skaane det nordlige og
østlige England, som tilmed laa Danmark ulige
nærmere, end det fjerne Wessex, og som frembød mange
Havne og rige Kyster, hvor det vel kunde lønne sig
at hærge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
