Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - III. Nordmanden Olaf Haraldsøn med Ethelred i Normandiet. Kong Svends pludselige Død. Knud udraabt til Englands Konge. Ethelreds Tilbagekomst. Knuds Hjemreise til Danmark. Tilbagegang for Nordmændene i Skotland og Irland. Brians- eller Clontarfslaget. Ethelreds og Angelsaxernes Forfølgelse af de Danske og af Jomsvikingerne. Thorkil den Høie til Danmark. Knuds store Erobringstog til England (1015). Ethelreds Død. Kamp mellem Knud og Edmund Jernside. England deelt efter Danelagens Grændse mellem Edmund og Knud. Edmund dræbt. Knud Enekonge i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stor en Hær, som muligt, forinden der skredes til
den endelige Strid.
Paa Orknøerne lykkedes det Kong Sigtryg at
erhverve Hjelp saavel af Sigurd Jarl som af
Vikingehøvdingen Broder, efterat han hemmelig havde lovet
Begge sin Moders Haand. Desuden sluttede der sig
en Mængde norske Kæmper til ham, baade fra Orkn-
og Syderøerne og fra Man. Paa sin Side havde Kong
Brian samlet en anseelig Hær, i hvilken der ogsaa
befandt sig nogle Nordboer, nemlig Høvdingen Uspak med
20 Skibe. Hærene mødtes omsider Palmesøndag, den
18de April 1014, paa Sletten Cluanatarbh eller Clontarf
noget nordost for Dublin. Sigtrygs Hær skal have
havt tusinde norske Kæmper, brynjeklædte fra Hoved
til Fod. Nordmændene kæmpede med sædvanligt Mod,
men forgjæves. Sigurd Jarls Mærke, en Ravn med
flagrende Vinger, maatte ikke alene, som ellers naar
Lykken var ugunstig, lade Vingerne hænge slappe ned,
men blev her endogsaa nødsaget til at skjule sig. Den
ene Mærkesmand efter den anden var bleven dræbt.
Sigurd greb da selv Mærket, rev Flaget af Stangen og
stak det ind under sin Kappe, indtil han kort efter faldt.
Da Nordmændene allerede vare paa Flugten, vendte
Høvdingen Broder tilbage og dræbte Seirherren, den
81-aarige Brian, hvorefter han selv under frygtelige Piinsler
maatte lide Døden. Irerne seirede fuldstændigt. Største
Delen af de norske Vikinger flygtede til deres Skibe, og
Sigtryg trak sig med Resten af sin Hær atter ind i
Dublin, hvor norske Konger fremdeles i over halvandet
hundrede Aar vedbleve at hævde deres Herredømme.
De irske Krøniker skildre Mandefaldet med de stærkeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
