Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - III. Nordmanden Olaf Haraldsøn med Ethelred i Normandiet. Kong Svends pludselige Død. Knud udraabt til Englands Konge. Ethelreds Tilbagekomst. Knuds Hjemreise til Danmark. Tilbagegang for Nordmændene i Skotland og Irland. Brians- eller Clontarfslaget. Ethelreds og Angelsaxernes Forfølgelse af de Danske og af Jomsvikingerne. Thorkil den Høie til Danmark. Knuds store Erobringstog til England (1015). Ethelreds Død. Kamp mellem Knud og Edmund Jernside. England deelt efter Danelagens Grændse mellem Edmund og Knud. Edmund dræbt. Knud Enekonge i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter en temmelig ubetydelig Kamp ved Pen, i
Nærheden af Gillingham i Dorsetshire, hvori Edmund
seirede, kom det til et meget heftigt Slag ved
Sceorstan (maaskee Chimney i Oxfordshire ved Grændsen af
Gloucestershire?), der varede i to Dage. Det, som
gjorde Kampen saa vanskelig for Edmund, var, at
mange af hans tidligere Venner og Medforbundne
nu stode imod ham, nemlig, foruden Edric Streon og
flere Høvdinger, endnu Mændene fra Northampton og
Wiltshire. Thi dertil var det kommet, at Mænd fra
Hjertet af det forhen danefjendske, angelsaxiske Wessex
strede i den danske Erobringshær. Alligevel blev
Kampen uafgjort den første Dag, og selv den næste
Dag kunde Edmund muligen have vundet en stor Seir,
hvis ikke Edric Streon havde taget en falden
Englænder, ved Navn Osmar, afhugget hans Hoved, som
i høi Grad lignede Edmunds, og foreviist det for
Edmunds Folk med Sigende, at deres Konge var falden
og at det nu var paa Tide, at de reddede sig ved
Flugten. Edmund viste sig vel for sine Folk. Men
der var nu eengang kommet Uorden i hans Hær. De
vundne Fordele vare atter tabte, og Mørket begyndte
at falde paa, hvorved Striden paany standsede. Om
Natten befalede imidlertid Knud hemmelig sine Tropper
at bryde op og rykke mod London, formodentlig i den
Hensigt at overraske Staden i Edmunds Fraværelse.
Edmund trak sig derimod længere ind i Wessex, for
at forstærke sin Hær. De Danske indesluttede atter
London med en Vold og Grav, og holdt Staden beleiret
under mangen haard Kamp, indtil Edmund igjen viste
sig for Byen og befriede den fra Knuds fortsatte,
farlige Angreb. To Dage efter Beleiringens Ophævelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
