Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deels taler Knuds hele Færd baade i England og i
Norden selv paa det Bestemteste mod dette Udsagn.
Iøvrigt skildrer Sagaen ham som »meget stor af Væxt
og stærk af Kræfter, som en særdeles smuk Mand,
naar undtages, at hans Næse var tynd, høi og noget
krum; han var lysladen, havde et fagert og langt Haar,
og fortrinlige Øine, som baade vare klare og skarpe;
han var en gavmild Mand, en stor Kriger og en Lykkens
Mand i alt, hvad der hørte til Magt og Vælde« [1].
Saasnart Kong Edmund Jernside var bleven dræbt,
og Knud altsaa fra at have været Konge over den
gammeldanske Deel af England norden for
Watlingastræt, nu kunde see sig istand til at beherske det
Hele, sammenkaldte han i London et Møde af Englands
Høvdinger og Biskopper, og forelagde dem det
Spørgsmaal, om Nogen af dem, der i sin Tid havde været
tilstede ved Forliget mellem ham og Edmund, kunde
erindre, at Edmund havde forud betinget Arveret til
sin Andeel af Riget for sine Sønner eller Brødre i
Tilfælde af, at han selv skulde døe før Knud. Men da
Ingen vidste Noget herom at sige, blev Knud taget til
Konge over hele Landet. Han svor at ville herske
efter Ret og Skjel, hvorpaa Høvdingerne erklærede
Edmunds Slægt for uværdig til nogensinde at bestige
Thronen.
I Begyndelsen af Aaret 1017 foregik Knuds
høitidelige Hylding som Enekonge og det ligeledes i
London, hvor Udsendinge fra hele Landet synes at
have fuldt stadfæstet det af Raadet kort iforveien
vedtagne Valg. Knuds Herredømme var imidlertid for nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
