- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
310

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tillige den normanniske Indflydelse i England var i
stærk Tiltagen. Emma var villig til at indgaae
Ægteskabet, der kom istand paa den Betingelse, at hendes
Børn med Knud skulde være arveberettigede til den
engelske Throne, fremfor hendes ældre Børn med
Ethelred.

Kort efter sit Bryllup med Emma skjænkede Knud
vel Bondekongen Edwig Fred. Men det var dog klart,
at han nu paa enhver Maade søgte at sikkre sit
Herredømme mod Andre, der kunde blive farlige for hans
Magt. Saaledes skal Ethelingen Edwig være bleven
dræbt paa hans Foranstaltning, og ligeledes kort efter,
1ste Juledag 1017, Jarlen over Mercien Edric Streon,
som gjorde sig altformeget til af sine Fortjenester, og
som bestandig krævede Mere og Mere til Belønning.
Paa et Vink af Knud siges Erik Jarl at have kløvet
hans Hoved med en Stridsøxe. Edwigs og Edrics
Drab fulgtes af flere lignende. Det var uden for al
Tvivl meest Høvdingerne for de Misfornøiede, for det
angelsaxiske Parti, som nu maatte bøde med Livet.

Endnu paa en anden Maade lod Knud det
overvundne England føle det nye Herredømmes Tryk, idet
han udskrev den rigtignok tidligere ligefrem betingede
Danegeld af 72,000 Pund, foruden 10,000 Pund, som
Londons Borgere betalte alene for sig [1]. Med disse


[1]
Rimeligviis var det denne Danegeld eller Skat til »Hæren«, hvorom
der allerede paa Olney blev forhandlet mellem Knud og Edmund
Jernside. Det hedder nemlig udtrykkelig (i the Saxon Chronicle ad an.
1016) baade, at Afgiften til Hæren blev bestemt, og at Borgerne i
London ved »Hærens« senere Ankomst dertil, maatte særlig tilkjøbe
sig Fred. Upaatvivlelig var det ogsaa denne samme Skat til Hæren,
som de engelske Høvdinger ved Knuds Kongevalg i London efter
Edmunds Død lovede at udrede. »At illi (optimates gentis Angliæ)
juraverunt illi (Canuto), qvod eum Regem sibi eligere vellent, eiqve
humiliter obedire, et suo exercitui vectigalia dare«. (Florentii
Wigorniens
. Chron. ad an. MXVI).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free