Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befaling, at Lægen ikke standsede Blodet. En heel
anden Sag var det, at det naturligviis ikke kunde
Andet, end styrke Knuds Magt, at han nu ikke længere
havde at frygte hverken for Edric Streon eller Erik
Jarl eller Thorkil den Høie, de tre mægtige Mænd,
med hvem han havde maattet, saa at sige, dele sit
Rige, og af hvem han altid kunde befrygte, at de ved
at tragte efter Uafhængighed kunde bringe hans eget
Herredømme i Fare.
Men netop fra denne Tid af, da Knud virkelig var
bleven Eneherre i England, sørgede han med stor
Upartiskhed og Maadehold lige meget for Angelsaxer og
Danske, ja søgte at smelte dem sammen til eet Folk.
Han stadfæstede Edgars Love, som havde Ord for at
være gunstige for de Danske. Men endskjøndt han
tilmed stadig var omgiven af danske Høvdinger [1], skete
der dog ikke Angelsaxerne nogensomhelst Uret. Med
megen Iver befordrede han Ægteskaber mellem
Angelsaxer og Danske. Den angelsaxiske Jarl Godwin, som
havde fulgt Knud paa Toget til Jomsborg og udmærket
sig meget der, blev saaledes gift med Gyda, en Søster
til Ulf Jarl, der havde ægtet Kong Knuds Søster Estrid.
Dette Ægteskab mellem Godwin og Gyda var bestemt
til efter Danevældets Undergang at give England, om
end kun for en kort Tid, en ny Kongeslægt.
Da imidlertid allerede foregaaende angelsaxiske
Konger havde benyttet sig af danske og andre nordiske
Mænd baade til Forsvar af deres Kyster og til deres
Livvagt, og da desuden Kongerne og Høvdingerne i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
