- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
313

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle Norden stadig vare omgivne af en tilsvarende
Skare af Huskarle, var det naturligt, at Knud som
Erobrer og som Dansk maatte bibeholde og selv udvide
en slig Livvagt og Forsvarshær, som ovenikjøbet
bestod af hans egne Landsmænd. Men omendskjøndt
Tingmændenes Hær snart talte flere tusinde (efter
Nogle 3000, efter Andre 6000) Mand, blev Optagelsen
dog fra nu af indskrænket ikke alene til de tappreste,
men ogsaa til de meest storættede Krigere, der ansaae
det for en Ære at tjene i en saa udvalgt Skare og
hos en saa berømt Konge. Tingmændene fik tillige
betydelige Forrettigheder. De kom til at staae under
en særegen, paa Dansk affattet Lov, den saakaldte
»Vitherlagsret« [1]. Endnu mere, end forhen dannede
de Kongens nærmeste Omgivelse. De udgjorde
som en Slags Hofadel og bare til Tegn paa deres
Værdighed pragtfulde, tildeels forgyldte Øxer og andre
Vaaben. Dertil vare de beredne og ledsagede tilhest
Kongen baade i Fred og i Krig, hvor de bidroge
væsentlig til at hævde og udbrede det danske Rytteries
gamle Krigerhæder [2]. Et saa stort Antal frygtede


[1]
Denne Lov, som fik sit Navn deraf, at enhver Tingmand var
undergiven den (»vitherlogin«, »viðrlög«), er vel opbevaret, men kun i en
høist ufuldstændig og forvansket Skikkelse. Den blev forfattet af
Sjællænderne Oppe hiin Snilde og hans Søn Eskil, der af Knud for den
Sags Skyld bleve hentede over fra Danmark til England. Som Hirdlov
gjaldt den baade i England og i Danmark; i Danmark endog i over
hundrede Aar. Jfr. N. M. Petersen: Bidrag til den danske Literaturs
Historie I. 15-19.
[2]
Den tydske Krønikeskriver Arnold fra Lybek, som levede i første
Halvdeel af det trettende Aarhundrede, siger udtrykkelig, at de Danske
udmærkede sig ikke alene i Kampen tilsøes, men ogsaa tilhest, paa
Grund af deres Rigdom paa Heste (»Dani propter equorum copiam,
in militari palæstra se exercitantes, eqvestri pugna simul
et navali gloriantur
«. Helmoldi presbyt. Busoviensis et Arnoldi
Abbatis Lubecensis Chronica Slavorum edid. Bangert 1659. p. 306).
Fra Arilds Tid af indtil vore Dage have de danske og fornemmelig de
jydske Heste været høit skattede, især til Brug for Cavalleriet. Baade
det jydske og det øvrige danske Rytteri har ogsaa i den nyeste Tid
hævdet sin gamle Anseelse. Om »Jutiæ eqvitatus« i den ældre
Middelalder see Saxo Grammaticus Histor. Dan. Lib. V. (ed. Mülleri p. 224).
og Lib. XIV. (p. 689), og om de jydske og de andre danske Heste i
Fortiden see Langebek: Scriptores rer. Dan. II. p. 140—141. Not. g.
Dette forklarer yderligere, at de Danske paa deres Hærge- og
Erobringstog i de vestlige Lande saa hyppig fore frem og strede tilhest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:05:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/erobring/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free