Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men tiltrods for disse mange og store Fordele for
Danmark, synes dog det danske Folk ikke at have
været saa lykkeligt eller saa veltilfreds under Kong
Knud den Stores Regjering, som det ellers maatte
formodes. Thi efter Erobringen ansaaes England mere
og mere som Hovedlandet. Det var der Knud stadig
opholdt sig, og det var derfra, at alle vigtige
Foranstaltninger udgik. Danmark var mere underordnet,
betragtedes nærmest som en langtbortliggende Provinds,
og styredes som saadan af en kongelig Statholder.
Dette synes ikke at have stemmet overeens med
Folkets Ønsker. Der var indre Gjæringer i Landet,
som krævede en kraftig og anseet Konges stadige
Nærværelse, og dobbelt saalænge Forholdet til Nabolandene
Norge og Sverige var af en saa mislig og tvetydig
Beskaffenhed.
Et Tegn paa, at Knuds Opmærksomhed fortrinlig
havde været henvendt paa England og paa Ordningen
af dets bevægede Forhold, var det ogsaa, at England
under Knuds Fraværelse i Rom vedblev at være
fuldkommen roligt, medens derimod Danmark var
Gjenstand for heftige indre og ydre Kampe. Knud havde
til Statholder i Danmark indsat sin Svoger Ulf Jarl og
tillige betroet ham sin og Emmas unge Søn
Hardeknud, hvem han rimeligviis har villet have opdraget
paa Dansk som tilkommende Konge baade over
Danmark og det for en stor Deel daniserede England.
Som et Slags Gidsel havde Knud paa sin Side
medtaget en Søn af Ulf, nemlig Svend, til England.
Men neppe var Knud borte fra Norden paa sin
lange Romerreise, før Ulf ansaa Tiden for beleilig til
at gjøre sig uafhængig, i al Fald ved at skyde sig ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
