Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig [1]. Robert sendte endog et Gesandtskab til Knud,
for paa Ethelreds to Sønners Vegne at forlange Andeel
i Regjeringen over England, og da dette ikke frugtede
noget, udrustede han en stærk Flaade. Den blev vel
for største Delen ødelagt af en heftig Storm. Imidlertid
skal Knud have indladt sig paa Underhandlinger, og den
Tro var almindelig i Normandiet, at Knud havde lovet,
at Ethelreds Sønner ved hans Død skulde faae
Halvdelen af England, nemlig den sydlige, saxiske Deel, som
Edmund Jernside i sin Tid havde havt [2].
Ikke længe efter disse Begivenheder døde Knud den
Store i Shaftesbury den 11te November 1035, efterat
han i nogen Tid havde lidt af en uhelbredelig Sygdom.
Han opnaaede saaledes kun en Alder af omtrent
fyrgetyve Aar, og dog havde han, som Erobrer, i henved
tyve Aar med Ære beklædt Englands Kongestol.
Skjøndt han var dansk af Fødsel og Opdragelse, og
Skjøndt han var en Søn af den frygtede Erobrer Svend,
hvem endog Englands Skytshelgen selv troedes at have
dræbt, kunde der ikke være Tale om, at han, som
Kong Svend, skulde begraves hos sine Fædre i
Danmark. Hans Liig fandt ikke alene Hvile i England,
men det blev under Folkets og Geistlighedens Klage
med stor Høitidelighed begravet i Hjertet af det forhen
saa danefjendske Wessex, i Winchester, i det
derværende Sanct Peders Kloster. Herfra førtes det
senere til Domkirken, hvor de gamle saxiske Konger
havde havt deres egentlige Gravsted [3]. En Blledstøtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
