Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Knuds Amindelse og Hæder var ogsaa længe efter
at see i Domkirken. Med Taknemlighed erindrede
Geistligheden de mange og rige Gaver, Knud havde
skjænket Kirker og Klostre saavel i England som i
mange andre Lande, og med Ærefrygt bevarede Lærde
og Læge Mindet om den store Konge, der i sin
Høiheds Glands ydmyg viste sine smigrende Hofmænd, at
han med al sin Vælde ikke kunde hindre det stigende
Hav fra at trænge frem og overskylle hans Fødder, og at
han saaledes var et Intet ligeoverfor Himlens og Jordens
Herre, ja som end ikke undsaa sig for, naar han havde
overtraadt sine egne, verdslige Love, villig at bekjende
og afsone sin Brøde [1].
Kong Knuds Eftermæle i det Hele forherligedes
sikkert nok ved hans Rundhaandethed, der ikke
indskrænkede sig til Kirker og Klostre. »Kong Knud,
hedder det i en Saga [2], har været den gavmildeste
Konge i de nordiske Lande; thi det er med Sandhed
sagt, at han ikke mindre overgik andre Konger i det,
at han hvert Aar uddelte store Gaver til sine Venner,
end i det, at han tog langt større Skatter og Skyld
hvert Aar af tre Hovedlande, end enhver Anden, som
kun havde eet Kongerige under sit Herredømme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
