Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oxford, og det blev da bestemt, at Riget skulde, som
saa ofte forhen, tvedeles og paa den Maade, at Harald
beholdt det Nordlige eller Danelagen, medens
Hardeknud skulde have det mere angelsaxiske Sydengland, over
hvilket hans Moder Emma og Godwin Jarl midlertidig
under Hardeknuds Fraværelse i Danmark skulde føre
Styrelsen. Mellem Harald og Dronning Emma kunde
der under slige Omstændigheder saameget mindre være
noget godt Forhold, som Harald kort iforveien havde
sendt Folk til Winchester, for at fratage Emma Kong
Knuds betydelige Skatte.
I det Hele truede det for en Tid med, at der i
England skulde udbryde en Borgerkrig mellem de
forskjellige Dele, hvori Riget nu var adsplittet.
Erkebispen af Canterbury vægrede sig ved at krone Harald
som Konge i England, saalænge Ethelreds Sønner vare
til, og det uagtet Witenagemotet i Oxford havde
erkjendt Harald for Konge over Danelagen. Den
indbyrdes Forbittrelse og Heftighed var saa stor, at
Mange, i sikker Forventning om en blodig Kamp,
flygtede med deres største Kostbarheder til de sumpige
og ikke let tilgængelige Egne omkring Klostret
Croyland, for at være i Sikkerhed der. Var Hardeknud
kommen over til England, hvortil han uafbrudt modtog
Opfordringer, vilde Krigen sandsynligviis være udbrudt.
Men Hardeknud havde for det Første nok at gjøre
med at ruste sig til Tog mod Norge, og med senere
at møde den norske Konge Magnus, som selv gjorde
Tog mod Danmark. Svend Alfifasøn var imidlertid død
i Danmark (1036), og Hardeknud ansaa det ikke længe
efter for rettest, at indgaae et Forlig med Magnus paa
Brennøerne (1038), ifølge hvilket begge Konger skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
