Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omgivelser [1]. Englands meest formaaende Mand paa
den Tid, Godwin Jarl, havde to Gange været gift med
danske Hustruer, gjennem hvem han var nær i Slægt
med Danekongen Svend. Længe havde han kæmpet
for de Danske i England, ligesom hans halvdanske
Sønner (hvis Navne Toste, Svend, Harald og Skule
bare Vidne om det nordiske Slægtskab) ogsaa senere
hyppig sluttede sig til deres danske Frænder i
England og Danmark og til Nordmændene baade i Irland
og Norge. Hertil kom endnu, at Godwins Datter
Edgydha, Edvards Dronning, var halvdansk, medens ikke
engang Kongen selv, Skjøndt en Søn af Kong Ethelred,
var at betragte som oprunden af reen angelsaxisk Æt
eller i al Fald som ivrig Forkæmper for den
angelsaxiske Nationalitet. Tvertimod, som født af en
normannisk Moder og som senere opdragen hos sine
Frænder i Normandiet, der upaatvivlelig lode haant om
Angelsaxernes ynkelige Svaghed ligeoverfor de Danske,
var han bleven fremmed for, ja sikkert endog mindre
velsindet imod de egentlige Angelsaxer og deres
nationale, ovenikjøbet stærkt fordærvede Sæder og
Skikke. Deres Geistlighed var nemlig uden Lærdom
og altfor verdslig i Hu. Selv nærede de heller ikke
den tilbørlige Ærefrygt for Religionen. Deres Levnet
var lastefuldt. De Store undertrykte de Smaae, og
solgte stadig Christne, ja endog frugtsommelige Qvinder
til Trældom. De havde prægtige Klæder, men ikkun
lave og elendige Huse, i hvilke de fortærede alle deres
Indtægter i Fraadseri og Drukkenskab, »i stærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
