Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætning til Normannerne og de Franske, der levede
maadeholdent, men i stolte og prægtige Boliger« [1].
Edvards Regjering i England gjengiver i det Hele
heller ikke Billedet af et hidtil undertrykt Folks sidste
kraftige Forsøg paa at hævde et virkeligt og varigt
angelsaxisk Overherredømme i England. Den viser
ikkun Billedet af en aldeles blandet dansk-angelsaxisk
Befolkning, som sønderrevet i sit Inderste af idelige
National- og Partikampe mellem Høie og Lave manglede
Eenhed og Kraft til at styre sig selv, og som derfor
snart igjen maatte kunne blive et Bytte for en
Erobrer. Forskjellige Omstændigheder begyndte ogsaa,
især i Edvards sidste Levetid, at tyde hen paa, at en
saadan Erobrer neppe længe vilde lade vente paa sig,
naar først den svage Konge havde lukket sine Øine.
Englands indre Adsplittelse og kraftesløse Tilstand
havde imidlertid vakt Erobringsdrømme ikke alene i
Danmark og Norge, hvilket i og for sig kunde have
Rimelighed, men ogsaa i det af Danske oprindelig
grundlagte Jarledømme i Normandiet. Forlængst havde
Hertugerne her havt deres Opmærksomhed henvendt
paa Englands Anliggender. Navnlig havde de ydet de
Danske Understøttelse mod Angelsaxerne, indtil de med
en vis Misundelse og Frygt havde seet Danevældet
hæve sig til dets store Høide under Knuds
Herredømme. Danevældets Fald skaffede dem ved deres
Slægtskab gjennem Emma baade med det angelsaxiske
og det danske Kongehuus en kjærkommen Anledning
til, med større Fynd, end forhen, og med stigende
Haab for Fremtiden, at blande sig i Englands Forhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
