Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saameget mere som een af Englands indflydelsesrige
Nabofyrster, Greven af Flandern, tillige ved Ægteskab
med en normannisk Prindsesse, Hertug Richard den
Tredies Søster, var bleven knyttet til Normandiets
Interesser.
Medens Kong Edvard af England endnu som
Landflygtig havde opholdt sig hos sine Frænder i
Normandiet, havde han havt den bedste Leilighed til at
see og beundre det normanniske Folks stadig
fremadskridende Magt og Indflydelse, ogsaa udover
Normandiets og Frankriges egne Grændser. Netop Edvards
religiøse Sind maatte det tiltale, at Normannerne vare
grebne af et stærkt religiøst Sværmeri, som drev store
Skarer og blandt dem Hertug Robert med Tilnavn
Djævelen paa Pillegrimsreiser til det hellige Land, og
som dengang (i det ellevte Aarhundrede) fremkaldte
Opførelsen af et forholdsviis næsten større Antal prægtige
Kirkebygninger i Normandiet, end i nogen anden Deel
af Frankrige [1]. Disse Kirker bleve vel væsentlig
opbyggede i den samme romanske Rundbuestiil, som før
Spidsbuestilen eller Gothiken herskede i Frankrige og de
øvrige christne Lande. Men de udmærkede sig dog
ved en dristigere Udvikling af de givne Forbilleder og
ved flere Enkeltheder, der som Yttringer af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
