Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de tidligere Pillegrimsfærder til det hellige Land vare
de i Reglen vendte tilbage til Normandiet. Men paa
en saadan Hjemreise kom fyrgetyve høie og smukke
normanniske Pillegrimme i Aaret 1016 tilsøes til
Nedreitalien, hvor der paa den Tid herskede flere smaae
græske og longobardiske Fyrster, som indbyrdes
kæmpede med hverandre om den øverste Magt, og
hvor tillige Araberne, som havde frataget de græske
Keisere det nærliggende Sicilien, stadig hærgede.
Normannerne hjalp Gaimar, Fyrsten af Salerno, med at
forjage Araberne fra hans Land, og da Gaimar hørte,
at Normandiet var riigt paa ligesaa tappre ridderlige
Mænd, »der ingensinde havde vendt nogen Fjende
Ryggen«, søgte han ved Sendebud at formaae nogle af
disse udmærkede Krigere til at drage til Italien. Dette
gav Stødet til, at efterhaanden en Mængde baade efter
Bytte og eventyrlig Hæder tørstende Normanner gik til
Nedreitalien og Sicilien, hvor de kæmpede med saa
stor Tapperhed, og hvor de tillige med saa megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
