Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe gjemte Harme. Ikke desto mindre bleve de
Gidsler, som Godwin og hans Sønner maatte stille
Kong Edvard, af denne oversendte til Hertug William
i Normandiet [1].
Af Godwins hele Slægt blev Harald snart den
mægtigste. Godwin selv døde nemlig kort efter sin
Tilbagekomst til England (1054), og Harald fik hans
Jaiiedømme. Edvard havde Kongenavnet, men Harald
blev nu den virkelige Hersker i England. Han
udfoldede megen Virksomhed og Tapperhed, som ogsaa
gjordes nødig ved de aldrig ret standsede Stridigheder
mellem Englands Store og de dem underlagte Folk af
forskjellig Herkomst. Harald maatte saaledes kæmpe
mod den anseete angelsaxiske Jarl af Mercien, Leofries
Søn Elfgar, som var bleven forjaget fra Mercien, men
som havde faaet Hjelp deels af Indbyggerne i Wales
og deels af norske Flaader, baade fra Irland og fra
Syderøerne og Norge. Kong Harald Haardraade i
Norge havde nemlig fundet det nødvendigt at udruste en
Flaade (paa hvilken hans unge Søn Magnus var ombord),
for at hævde Norges Overherredømme over Øerne ved
Skotland, og for tillige at sikkre Norges Indflydelse paa
Skotlands Fasiland, hvor de orknøiske Jarler havde
havt større Riger, men hvor den skotske Kongemagt,
understøttet af Kong Edvards tro Tilhænger, Sigurd
Jarl i Nordhumberland, nu var i betænkelig
Tiltagende [2].
Før dog denne for England ødelæggende Kamp
mod Elfgar og hans Søn Edwin var endt, beredtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
