Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Oxford. En saa kraftig Bevægelse af Danelagens
Befolkning, som var bestemt paa, ikke længere at ville
taale de tiltagende Indskrænkninger og Forurettelser,
og som sikkert i det Hele nærede Mistillid til
Godwinsønnerne, der allerede tidligere havde svigtet den
danske Sag, forfeilede heller ikke sin Virkning. Morkar
fik Stadfæstelse paa sit Jarledømme, og Kong Knuds
Love bleve gjenindførte hos Nordhumbrerne. Toste
Jarl maatte endog forlade England og søge Ophold hos
sin Svigerfader Grev Balduin af Flandern, hvis Datter
Judithe, en Søster til den normanniske Hertug Williams
Hustru Mathilde, han havde ægtet. Ikke ganske uden
Grund synes Toste at have næret Skinsyge eller endog
aabenbar Fjendskab mod sin ældre Broder Harald,
som mulig hemmelig havde spillet under Dække med
de Danske, for at erhverve sig selv deres
Understøttelse til at sikkre sig Thronfølgen i England efter
Edvards Død.
Edvard kunde ikke strax overtale sig til at
efterlade Kongedømmet som Arv til Harald. Han lod først
fra Ungarn hente Edmund Jernsides Søn Edvard, for
at kunne i ham faae en Efterfølger. Men Edvard døde
pludselig kort efter sin Ankomst til London, og hans
efterlevende Søn Edgar var kun et Barn, til hvem den
vanskelige Styrelse af England ikke kunde overgives.
Kong Edvard skal da have valgt Hertug William til sin
Efterfølger, ja endog sendt Harald Godwinsøn over til
Normandiet, for at meddele William de nye, glimrende
Udsigter, der aabnede sig for ham. Men William, som
altid frygtede for Harald, benyttede denne Leilighed til
at tage den Eed af ham, at han ikke vilde tragte efter
den engelske Krone eller lægge William Hindringer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
