Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bansættelsen til Hertug William, hvem han sendte en
indviet Korsfane til Toget imod Harald.
Men paa selvsamme Tid, hvor en saa stor Fare
truede England fra Normannerne, blev Harald ængstet
af en ikke mindre truende Fare fra Normannernes
oprindelige Hjemstavn: det skandinaviske Norden.
England havde under Edvards Regjering fortæret sin indre
Kraft ved uafbrudte Kampe mellem Britter, Angelsaxer,
Danske og Normanner. Det var fornemmelig de to
sidstnævnte Folk Danske og Normanner, som hidtil
havde havt den væsentligste Andeel i denne Strid ved
fra hver sin Side at bekæmpe og tilbagetrænge
Angelsaxerne. Efterat det neppe længere kunde være
tvivlsomt, at de ødelagte Angelsaxer ikke mere vare istand
til at hævde Herredømmet over England, var
Spørgsmaalet nu kun om, hvorvidt det skandinaviske Norden
selv eller dets eiendommelig udviklede Nybygd
Normandiet skulde nyde den egentlige Frugt af de Danskes
Seire og Bosættelser i England. Afgjørelsen heraf
var nok en Kraftprøve værd.
Et mægtigt Drivhjul i den hele mod Kong Harald
og England baade fra Normandiet og Norden rettede
krigerske Bevægelse var Haralds Broder, den fra
Nordhumberland til Flandern fordrevne Toste Jarl. Strax
efter Haralds Thronbestigelse og omtrent samtidig med,
at Befolkningen i Tostes forrige Jarledømme
Nordhumberland og flere andre af Danelagens Indbyggere vare
begyndte med at blive urolige og reise sig mod Harald,
havde Toste, der meente egentlig at være ligesaa meget,
ja, skjøndt yngre, endnu mere berettiget til Englands
Throne, end Harald, nøie sluttet sig til sin Svoger
Hertug William af Normandiet, hvem han stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
