Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slig Stordaad, som hans Morbroder Kong Knud den
Mægtige; det var allerede Meget, naar han vedblivende
kunde værge sit nuværende Rige mod Nordmændene.
For Svend, som endnu levende maatte bevare
Erindringen om Danevældets Glands i England, kunde
det overhovedet heller neppe være fristende at fornye
sine Forfædres Erobringstog paa en saadan Maade, at
han idetmindste skulde dele Fare, Hæder og Bytte
med en saa tvetydig Mand som Toste Godwinsøn, ja
mulig endog med dennes ærgjerrige og rænkefulde
Svoger Hertug William af Normandiet.
Toste Jarl, som efter dette i sin »Frænde« Kong
Svend snarere saa en »Fjende«, end en Ven, drog
harmfuld over til Svends gamle Fjende Kong Harald
Haardraade i Norge. Toste mindede ikke alene Harald
om de (rigtignok høist tvivlsomme) fra Norges
Forbindelse med Danmark stammende Arvefordringer paa
England, som han strax efter Magnus den Godes Død
havde villet gjøre gjeldende. Men Toste udmalede
stærkt den herskende Misfornøielse i England og den
store Hjelp, som ventede ham hos Landfolket i hans
eget forrige Jarledømme Nordhumberland, naar han
kun kom over med en anseelig Styrke. Han forstod
tillige saa godt at ægge den krigerske, efter
Vaabendaad og Berømmelse tørstende Harald, som, skjøndt
Halvbroder til den hellige Kong Olaf, dog i sin hele
Færd meest bar Præget af en djærv, hedensk Viking,
at Harald ikke længere kunde modstaae det fristende
Haab, ved det rige Englands Erobring at berede sig
og Noregsvældet en lignende Glands, som den, der
tidligere var bleven Knud og Danevældet tildeel. Toste
tilbød nemlig at ville efter Erobringen lade sig nøie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
