Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Halvdelen af England som et Jarledømme under
Harald, hvem Englands Kongekrone skulde tilfalde. Da
en saadan Overeenskomst endelig var afsluttet, ilede
Toste tilbage til Flandern, for med en Flaade at
angribe Sydengland og i hvert Tilfælde virke sammen
med Haralds nordfra kommende Styrke.
Medens derfor Hertug William af al Magt i
Normandiet rustede sig til sit Erobringstog mod England,
arbejdedes der i Norge med ikke mindre Iver paa
at gjøre en vældig Flaade seilklar i det selvsamme
Øiemed. Midt under formeentlig uheldspaaende Varsler
og Drømme, som forøgede Frygten hos de Mange, der
ikke delte Kong Harald Haardraades stolte
Forhaabninger, lykkedes det alligevel Kongen i faa Maaneder
at tilveiebringe en større og prægtigere Flaade, end
der nogensinde før var udgaaet fra Norge. Efterat
han i Nidaros eller Throndhjem havde, for sidste Gang,
aabnet Sanct Olafs Helgenskriin og klippet Ligets, som
det sagdes, endnu voxende Haar og Negle, hvorpaa han
selv havde kastet Nøglen til Helgenskrinet i Vandet,
gik han, ved Begyndelsen af September 1066, med sin
Dronning Ellisif, sine Døttre Ingegerd og Maria og sin
Søn Olaf saavelsom ogsaa med sine store, i
Constantinopel i sin Tid erhvervede Skatte af Guld og andre
Kostbarheder, og sit berømte, seirsvante Krigsbanner
Landøde, ombord paa den ved Solund-Øerne samlede
Flaade, der tilsammen talte 240 egentlige Krigsskibe
med en Besætning af paa det Nærmeste vistnok
20,000 Mand.
Endnu før Hertug William var rede til at begynde
sit Tog fra Normandiet, bød Kong Harald strax i de første
Dage af September, sin Flaade lette Anker og seile til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
