Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fylking imod den fremrykkende engelske Hær, havde
ogsaa Hensyn til Tingmændenes frygtede Rytteri. Kong
Harald Haardraade, som forfængelig stolede paa sin
vante Krigslykke, havde nemlig ikke villet høre Tostes
fornuftige Raad, at vende tilbage til Skibene, hvor den
hele Styrke kunde blive forenet, og hvor man i hvert
Tilfælde foreløbig var i Sikkerhed for Rytteriet. Harald
lod sine Nordmænd imod Rytteriet danne en
Skjoldborg eller en stor, skjolddækket Kreds, indenfor
hvilken Bueskytterne stode. Den yderste Række fik Ordre
til at vende Spydene mod Brystet paa Rytterne, og
den næste mod Hestenes Bringer. Samtidig afgik saa
hurtig, som muligt, Iilbud tilhest til Skibene, for at
kalde de der efterladte Folk til Undsætning.
Medens Kong Harald reed omkring, for at bringe
Alt i Orden, hændte det sig, at hans Hest snublede,
og at han selv faldt til Jorden. Harald, som med
Rette frygtede, at hans Mænd skulde ansee dette for
et nyt, uheldigt Varsel, havde Aandsnærværelse nok
til at udbryde: »Fald betyder Lykke paa Farten«. Men
den engelske Konge var da allerede saa nær, at han
tydelig kunde see Faldet. Han spurgte: »hvo den høie
Mand i den blaa Vaabenkjortel med den smukke Hjelm
var.« Og da man svarede ham, at det var den norske
Konge selv, yttrede han: »Det er en stor og drabelig
Mand, men med hans Lykke turde det nu være ude.«
Da Hærene mødtes til Kamp, sprængte først en
i Rustning tæt indhyllet Kriger, ledsaget af en Snees
Tingmænd, hen fra den engelske til den norske Hær. Han
reed frem foran sine Ledsagere og bød Toste paa den
engelske Konges Vegne Forlig og Andeel i
Herredømmet over England, enten nemlig Nordhumberland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
