Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samlede sig atter, og en skarp Strid begyndte, i hvilken
den langt talrigere engelske Hær haardt trængte ind
paa Nordmændenes adspredte Skarer. Forgjæves gjorde
Kong Harald Haardraade Underværker af Tapperhed
hvor Striden var hedest og Faren størst. Han faldt,
dødelig saaret af en Piil i Halsen. Hans Død
ophidsede Nordmændene endnu mere. Under en
Standsning i Kampen tilbød Kong Harald Godwinsøn Resten
af den norske Hær Fred. Men Nordmænderne afsloge
det, og paany rasede Kampen. Toste Jarl, som i
Harald Haardraades Sted havde stillet sig under
»Landøde«, gik frem i Striden med Fortvivlelsens Mod og
med en Tapperhed, som vandt almindelig Hæder. Men
ogsaa han faldt snart. Det kunde nu hverken nytte,
at en enkelt Nordmand forbausede den engelske Hær
ved ene i flere Timer at forsvare Stanford-Broen og
ved at nedlægge fyrgetyve Englændere, før han selv
ved List blev dræbt, eller at omsider Eystein Orre
ankom fra Skibene med den længe savnede
Undsætning. Thi baade Eystein og hans Folk vare ved
Ankomsten saa udmattede af den store Skynding, hvori
de vare ilede til Valpladsen, at flere af dem i Slagets
Tummel sank døde om af Anstrengelse. Orre Stormen,
som Slutningskampen efter Høvdingen Eystein Orre blev
kaldet, varede derfor ikke længe. Største Delen af
Eysteins Folk faldt, da heller ikke de vilde modtage
Fred af Englænderne, men foretrak at følge deres
høihjertede, tappre Høvding Kong Harald Haardraade i
Døden. Forholdsviis faa Nordmænd reddede sig ved
Flugt, og af hele den stolte norske Flaade skal der kun
være bleven nogle og tyve Skibe tilbage. Med dem
seilede Kong Harald Haardraades Søn Olaf igjen op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
