Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ovennævnte talrige og farlige Rytteri og af
Fodfolk bestaaende Hær [1]. Ikke destomindre reiste Harald
uforsagt sit Kongemærke, Dragebanneret [2], og overtog
selv Ledelsen af sin mod Rytteriet paa en Høide tæt
sluttede, kileformede og skjolddækkede Fylking. Efterat
i den normanniske Leir Skjalden Taillefer (Oldnordisk
Þoðleifr?) paa ægte gammelnordisk Viis, som tredive
Aar tidligere Islænderen Thormod Kolbrunaskjald i
Slaget ved Stiklastad i Norge, og som endnu næsten
hundrede Aar senere Skjalden paa Grathehede i
Danmark, havde sunget opmuntrende Krigssange for Hæren,
idet han Skjøndt tilhest, ligeledes efter nordisk Skik,
kunstig legede med flere Sværd og Spyd paa eengang,
begyndte han Slaget ved at dræbe flere Englændere
med sine velrettede Spydkast og ved derefter freidig
at styrte sig ind i Fjendens tætteste Skare, hvor han
dog snart blev overmandet og faldt. Englænderne
værgede sig i det Hele med stor Rolighed og
Tapperhed mod det normanniske Rytteri, som ikke formaaede
at bryde deres fast sluttede Fylking. De engelske
Bueskytter anrettede stor Ødelæggelse blandt
Normannerne, og det saa farligt nok ud for William, under
hvem endog flere Heste vare dræbte, da det omsider
lykkedes Normannerne ved forstilt Flugt at faae den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
