Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID
- VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om end i en ufuldkommen og fra den nærværende
forskjellig Form, forekomme i Danelagen næsten
hundrede Aar før den normanniske Erobring af
England, og i Normandiet selv omtrent samtidig med denne
Erobring. Omendskjøndt danske Love i Normandiet
aldrig fik en saadan Udstrækning eller Betydning, som
i Danelagen med dens særegne Danelov, havde
Normandiet aabenbart endnu flere danske Retsinstitutioner
fælles med Danelagen, t. E. Nam, hvorved en Creditor
under visse Formaliteter selv kunde gjøre sig betalt for
sit Tilgodehavende af sin Skyldners Eiendele, og
Holmgang (hvorved Retssager afgjordes ved
Tvekamp), der ogsaa var et Udtryk af trodsig
Frihedsfølelse blandet med Lyst til Selvtægt og Kamp [1]. Selv
[1]
De ikke faa Historikere og Retslærde, som i Normandiet have villet
finde de første Spor til den i Vesteuropa og navnlig i England
udviklede Jury, og som i den Anledning paaberaabe sig
Overensstemmelser ikke alene med det skandinaviske Norden selv, men ogsaa med
den gammelnordisk-varægiske Nybygd Nowgorod i Rusland (t. E.
Biener: Das englische Geschwornengericht. Leipzig 1852. S. 34), have
altfor meget overseet, at disse Spor i Normandiet ikke med Sikkerhed
kunne føres længere tilbage, end til William af Erobrerens Tid,
hvorimod tilsvarende Spor allerede hundrede Aar tidligere forekomme i
Danelagen i Nordengland. See Minder om de Danske og Nordmændene
i Engl., Skotl. og Irl. S. 207—217. Efter de nyeste Undersøgelser
turde det imidlertid være tvivlsomt, om ikke Danelagens her
paaberaabte, for Nævninger anseete »lahmen« eller »lagemanni« snarere
have hørt til den af Øvrigbeden valgte Ret eller Domstol (»dómr«),
som efter Vidneforklaringerne og Nævningernes Kjendelse afsagde den
endelige Dom. Forhaabentlig ville kommende kritiske Forskere bedre,
end hidtil, vide at skjelne mellem de stadig sammenblandede
Medeedsmænd, Nævninger og de egentlige Dommere, hvilket turde være en
nødvendig Betingelse for en klar Opfattelse af de Danskes Fortjeneste
af Juryen i de vestlige Lande. En omhyggelig Sammenligning mellem
Retsforholdene i det gamle Norden og de særegne, dansk-norske
Institutioner i de nordiske Nybygder i Vesterleden, navnlig i Danelagen,
hvis Love indeholde adskillige danske Benævnelser og Retsudtryk (t. E.
»Drenghs«, Bonda«, »Leisinga« (en Frigiven), »Lahslit«, »Thing« m. fl.),
som tildeels hentyde paa eiendommelig danske eller nordiske
Institutioner, vilde være meget ønskelig. Hvorvidt Holmgang eller Duel kan
ansees for, først at være kommen til Frankrige med Normannerne
eller, som det antages, allerede tidligere at have været udbredt der,
vilde ved en slig Sammenligning formeentlig ogsaa blive endelig
oplyst. Om Nam see Kolderup-Rosenvinge: Leges Canuti Magni.
1826. 4to. p. 48 og Retshist. II. 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/erobring/0410.html
