Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Olaf af Norge, som i det Hele, hvad ogsaa hans
Tilnavn Kyrre (den Fredelige) antydede, yndede Fred, til
at forholde sig rolig og ikke yde Kong Svend nogen
Understøttelse.
I Mellemtiden havde William skyndt sig med at
erobre den ene Stad i Danelagen efter den anden og
tilsidst Hovedstaden York, som han lod befæste eller
rettere sikkre ved Opførelsen af to Kasteller.
Allevegne foer han frem med stor Grumhed mod
Indbyggerne, og det saa daarligt ud for de Danskes Sag,
endskjøndt Skotterne og Edgar Etheling sluttede sig til
dem. Den danske Flaade udeblev ogsaa længere, end
man havde ventet.
Men det var heller ingen ubetydelig Flaade, Kong
Svend havde samlet. Den indbefattede ikke alene
Skibe og Mandskab fra Danmark, men som det hedder,
fra mange af de omliggende Lande. Anførselen lededes
af Kong Svends Broder Asbjørn, den Samme, som
tidligere var bleven forjaget fra England, desuden af
Svends to Sønner Harald og Knud, af Jarlen Thorkil
og endelig af Biskop Christian af Aarhus, en Søn af
Odinkar den Yngre. Henimod Eftersommeren landede
Flaaden, som skal have bestaaet af 240 Skibe, først
ved Sydengland, formodentlig i det Haab at virke
sammen med Haralds Sønner, der atter havde gjort
Angreb paa det vestlige England. Men da Haralds
Sønner allerede vare slagne tilbage, gik Flaaden til
Østangel, hvor de Danske søgte at lande, men hvor de
lede et stort Tab. Flaaden vendte sig derfor mere
mod Norden og hen i September (1069) seilede den op
ad Humberfloden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
