Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faldt ved Overrumpling af Irerne (i Aaret 1103).
Ovenikjøbet, ligesom Kong William Erobrer efter den norske
Konge Harald Haardraades uheldige Forsøg paa at vinde
Englands Krone havde faaet Haralds store Skatte af
Guld, fik, mærkeligt nok, nu Williams Søn Henrik
efter Kong Haralds Sønnesøn, Magnus Barfods
mislykkede Erobringstog til Irland ogsaa dennes
efterladte Skat af 20,000 Pund Sølv, der indtil da havde
henligget hos en rig Kjøbmand i Lincoln, af hvem Kong
Henrik fordrede den udleveret [1].
Uenigheder i Henriks Slægt efter hans Død (1135)
medvirkede yderligere til, at Befolkningen i
Nordhumberland eller Danelagen endnu i Begyndelsen af det tolvte
Aarhundrede, nemlig ved Aar 1137, under Kong Stephan
af Biois’ Herredømme, kunde nære Haab om Befrielse
fra Normannerne ved Danekongernes Hjelp.
Omendskjøndt Danmark ligeledes paa den Tid var svækket af
indre Stridigheder og ydre Kampe, især mod Venderne,
skal dog Kong Erik Lam Aar 1138 have rustet en
Flaade med Fodfolk og Ryttere ombord, for at slutte
sig til det dansksindede Parti i England. Men de
danske Krigere, som kom i Land i England, bleve
adsplittede og for største Delen dræbte. Dette
utilstrækkelige Forsøg havde kun til Følge, at Normannerne
gik saa meget haardere frem mod Danelagens trodsige
Befolkning, og at Normannernes Herredømme blev
endnu stærkere grundfæstet.
Medens Danmark under Valdemar den Stores og
Knud den Sjettes hæderfulde Regjering havde Nok at
gjøre saavel med at standse de tydske Keiseres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
